Mål og indikatorer

Et spørgsmål, der ofte rejses, er, i hvilken udstrækning man kan måle virkningerne af foranstaltninger, der gennemføres i medfør af en national narkotikastrategi. Såvel de internationale som de nationale narkotikastrategier henviser nemlig til meget »generelle mål« som f.eks. »nedbringelse af risiciene for narkotikabrugere« og »et stoffrit samfund« samt til »praktiske mål« som f.eks. »forøgelse af antallet af behandlingssteder« og »etablering af en narkotikakoordineringsinstans«. Både de »generelle« og de »praktiske« mål kunne med fordel gøres mere specifikke. De generelle mål er et vigtigt grundlag for de nationale narkotikapolitikker, som viser en bestemt retning, men er vanskelige at måle. De praktiske mål forudsætter kvalitative og kvantitative initiativer, hvilket indebærer, at de er lettere at måle.

Eksperter og fagfolk er enige om, at hvis en strategi skal kunne evalueres videnskabeligt, skal målene være klare, utvetydige og målelige, ligesom der skal sondres mellem »generelle« og »praktiske« mål, uden at forbindelsen mellem disse dog må gå tabt. »Praktiske mål« skal nemlig betragtes som et middel til at stramme op på de »generelle mål«. Der bør endvidere indføres resultatindikatorer for at gøre det muligt at bedømme, i hvilken udstrækning målene er opfyldt. For tiden opfylder kun få nationale narkotikastrategier disse kriterier.