Selektiv forebyggelse

Figur 2: Medlemsstater, hvor selektiv forebyggelse (dvs. målretning mod sårbare befolkningsgrupper eller områder) nævnes i strategierne og gennemføres

Noter

(1) Der foreligger eksempler på god praksis.

Kilder: Nationale Reitox-rapporter og Report on selective prevention in the EU.

I modsætning til universal forebyggelse (stor målgruppe, små doser) er selektiv forebyggelse koncentreret om sårbare enkeltpersoner eller grupper. Selektiv forebyggelse udnytter eksisterende (helst lokal) forskning i risikofaktorer, udsatte grupper og problematiske nabolag for at målrette indsatsen mod risikogruppen. Der er stadig større interesse for selektiv forebyggelse i visse lande, f.eks. Finland og Sverige, som følge af den øgede udbredelse af cannabis- og alkoholbrug i fritiden (se kapitel 3), men denne form for forebyggelse er fortsat begrænset til få medlemsstater (figur 2), især dem, der allerede har indført strategier for universal forebyggelse. Det er vigtigt med et solidt teoretisk grundlag og fortsat evaluering, således at målgrupperne eller målområderne udvælges ud fra forskningsdata, og således at målene for indsatsen kan defineres og forbindes indbyrdes. F.eks. i Ungarn er en af målgrupperne for indsatsen Roma-befolkningerne, og her er indsatsen baseret på peer-group-teknikker. I kapitel 4 beskrives forebyggelse i fritidsmiljøer, som er en af de selektive forebyggelsesformer.