Udviklingen i den nationale lovgivning

Cannabislovgivningen

Inden for det seneste år er cannabis blevet omklassificeret i to lande, i begge tilfælde under stor mediebevågenhed. Mediedækningen har dog ikke altid været præget af nøjagtighed. I Belgien er der vedtaget en lovpakke bestående af et dekret og en ministeriel bekendtgørelse, som har ændret lovgivningen på flere punkter, hvoraf det væsentligste nok er, at cannabisprodukter har fået en anden retlig status end andre former for narkotika. Lovovertrædelser er blevet omdefineret, således at en voksen, som for første eller anden gang afsløres i at besidde cannabis til eget brug, kun bliver pålagt en bøde og et krav om at lade sig registrere hos politiet, hvis der ikke er tegn på ulemper for offentligheden eller problematisk stofbrug. Ifølge bekendtgørelsen skal cannabis til eget brug forstås som højst tre gram eller én plante. Ulempe for offentligheden kan dog straffes med fængsel i mellem tre måneder og ét år og/eller en bøde på mellem 5 000 og 500 000 euro, mens der i tilfælde af skærpende omstændigheder som f.eks. besiddelse i mindreåriges nærværelse vil blive straffet med strenge fængselsstraffe.

I Det Forenede Kongerige er cannabis og derivater heraf blevet omklassificeret fra klasse A og B til klasse C efter det britiske klassifikationssystem. Som følge heraf er den strengeste straf for besiddelse til personligt brug blevet reduceret fra fem til to års fængsel, men enhver besiddelse af cannabis betragtes helt klart fortsat som en strafbar handling. Derimod er maksimumstraffen for besiddelse med henblik på salg og klassificeringen af cannabisbesiddelse som »arrestable offence« (alvorlig lovovertrædelse) blevet fastholdt som følge af parallelle lovgivningstiltag. Association of Chief Police Officers har imidlertid udstedt retningslinjer, hvoraf det fremgår, at politiet kun bør arrestere personer, der er i besiddelse af cannabis, under visse omstændigheder, herunder hvis de ryger cannabis på offentlige steder eller i nærheden af mindreårige. Unge under 18 år bør ligeledes fortsat arresteres, således at de kan henvises til behandling.

Såvel Belgiens som Det Forenede Kongeriges lovgivning og retningslinjer nævner udtrykkeligt problematisk cannabisbrug, et aspekt, der vil blive behandlet nedenfor.

Konfiskation af aktiver

I det forløbne år har en række lande ændret deres lovgivning vedrørende konfiskation af smugleraktiver eller forvaltning af formuer hidrørende fra sådanne aktiver. I Irland har Garda National Drugs Unit og Criminal Assets Bureau taget et fælles initiativ målrettet mod aktiver ejet af lokale handlere. I Det Forenede Kongerige blev der ved Proceeds of Crime Act (2003), en lov vedrørende udbyttet af lovovertrædelser, oprettet et inddrivelsesorgan (Assets Recovery Agency). Ifølge den nye lovgivning er politiet og toldvæsenet bemyndiget til at beslaglægge og søge efter penge. Loven indeholder bestemmelser, som vil hjælpe efterforskerne med at spore udbyttet af lovovertrædelser og efterforske hvidvaskning af penge (for flere oplysninger om hvidvaskning af penge se boks 1). I Skotland har de håndhævende myndigheder og anklagemyndighederne fået udvidet deres beføjelser for at gøre det lettere for dem at konfiskere aktiver i såvel straffesager som civile sager.

Boks 1: Bekæmpelse af hvidvaskning af penge

Da der mangler pålidelige data, er det for tiden ikke muligt at lave et nøjagtigt skøn over den samlede fortjeneste ved ulovlig narkotikahandel. Dog har Europol (2002) angivet et »konsensus«-tal på 2 %-5 % af det samlede bruttonationalprodukt på verdensplan. Ulovlig narkotikahandel synes fortsat at være den største enkeltkilde til hvidvaskede penge. International hvidvaskning af penge indebærer nødvendigvis ulovlige eller usædvanlige grænseoverskridende bevægelser af kapital eller varer som f.eks. guld, platin og diamanter (WCO, 2003c).

Ændringerne til Rådets direktiv 91/308 om hvidvaskning af penge giver en meget bredere definition af hvidvaskning af penge baseret på en større vifte af erklærede lovovertrædelser og udbreder indberetningspligten til også at omfatte uafhængige advokater.

Europol's udvidede mandat fra januar 2002 giver organisationen kompetence til at efterforske alle hvidvaskningsoperationer, der vedrører lovovertrædelser anført i bilag 2 til Europol-konventionen (Europol, 2002).

Interpol har etableret et net af ekspertkontaktpunkter i hvert medlemsland med henblik på en hurtigere og mere effektiv formidling af oplysninger om hvidvaskning af penge (Interpol, 2002). CEN (Customs Enforcement Network) er et elektronisk informations- og kommunikationssystem, der er udviklet af WCO, og som blev taget i brug i juni 2000. Pr. juni 2003 var der over 700 brugere fra 130 lande og over 700 indberettede beslaglæggelser af valuta. I 2002–2003 gjorde FATF (Financial Action Task Force) væsentlige fremskridt i bekæmpelsen af hvidvaskning af penge. FATF afsluttede revisionen af de 40 anbefalinger (FATF, 2003a). Der blev fokuseret særligt på bekæmpelse af misbruget af alternative betalingssystemer (FATF, 2003b).

I Spanien er loven af 1995 om beslaglæggelse af aktiver hidrørende fra ulovlig narkotikahandel blevet ophævet ved en ny lov, der blev vedtaget i 2003. Den nye lov har til formål at fremskynde videresendelsen af de dokumenter, der er nødvendige for at identificere og lokalisere beslaglagte varer, ligesom loven udvider rækken af modtagere af pengene til at omfatte internationale og overnationale enheder samt udenlandske regeringer. I Nederlandene er konfiskationslovgivningen blevet undersøgt ti år efter vedtagelsen med henblik på at fastslå arten og omfanget af aktiver indehavet af 52 større kriminelle organisationer, der er blevet retsforfulgt i de ti år. Resultatet af undersøgelsen er, at kun 10 % af de midler, organisationerne skønsmæssigt er kommet i besiddelse af på ulovlig vis, kan konfiskeres. Det er dog vanskeligt at bevise, nøjagtig hvor mange penge der er modtaget ulovligt. Undersøgelsesrapporten anbefaler en efteruddannelse af efterforskerne, således at disse bliver bedre rustet til at efterforske økonomisk kriminalitet. I Frankrig har Justitsministeriet i 2002 udstedt et cirkulære, som giver de nøjagtige regler for beslaglæggelser og for håndteringen af midler beslaglagt i sager om ulovlig narkotikahandel eller hvidvaskning af penge, bl.a. med den begrundelse, at den narkotikastrategifond, der blev oprettet i 1995, ikke har modtaget væsentlige indtægter.

Narkotika og bilkørsel

Tre EU-lande har foretaget væsentlige ændringer i deres lovgivning om bilkørsel efter indtagelse af narkotika. I Østrig trådte den 21. ændring af færdselsloven i kraft i 2003, en ændring, som giver politiet mulighed for at kræve, at førerne får foretaget en blodprøve, hvis der er mistanke om nedsat køreevne som følge af indtagelse af narkotika. Hvis blodprøveresultatet er positivt, eller hvis en fører nægter at få taget blodprøve, er sanktionerne og konsekvenserne de samme som ved bilkørsel i alkoholpåvirket tilstand. Ifølge loven vil der ved et positivt resultat ikke blive optaget politirapport om overtrædelse af narkotikaloven, men de lokale sundhedsmyndigheder vil blive underrettet.

I Frankrig har en ny lov fra februar 2003 udtrykkeligt forbudt bilkørsel efter indtagelse af stoffer eller planter, som er klassificeret som narkotika, og gjort det obligatorisk at teste alle førere, der er indblandet i en trafikulykke med dødelig udgang. Straffen er væsentligt strengere, hvis føreren på samme tid har indtaget narkotika og alkohol. Endvidere skal førerne i tilfælde af en trafikulykke med personskade, men ikke nødvendigvis med dødelig udgang, testes rutinemæssigt, hvis der er grund til at mistænke dem for at have brugt narkotika. Gendarmerne og politiet kan i øvrigt teste førere vilkårligt.

I Finland hedder det i det reviderede kapitel 23 i straffeloven, at enhver bilfører, der pågribes med et aktivt narkotisk stof eller dettes metaboliske derivat i blodet, skal sigtes for promillekørsel, medmindre stoffet er blevet ordineret af en læge. Hvis køreevnen er nedsat, vil føreren dog blive sigtet for promillekørsel, uanset om stoffet er lægeordineret eller ej. Hvis køreevnen er nedsat i en sådan grad, at andres sikkerhed bringes i fare, kan en sigtelse for promillekørsel under skærpende omstændigheder medføre en minimumsbøde svarende til 60 dagbødeenheder eller fængsel i højst to år.

I juni 2003 offentliggjorde European Legal Database on Drugs (ELDD) en sammenlignende undersøgelse af lovgivningen om bilkørsel i narkotikapåvirket tilstand i 16 lande. Undersøgelsen viser, at selv om bilkørsel under indflydelse af narkotika er en strafbar handling i samtlige lande, er der stor forskel på politiets beføjelser til at teste førere, på de involverede stoffer og på de eksisterende sanktioner. EONN fremlagde denne undersøgelse på seminaret om vejtrafik og psykoaktive stoffer, der blev afholdt i juni 2003 af Europarådets Pompidou-gruppe.